|
Ophold i Tianjin Når behandlingen startes vurderes det løbende fra lægernes side, om man skal overnatte på hospitalet eller man kan bo på hotel eller i lejlighed. I de fleste tilfælde kan man bo i lejlighed eller på hotel, alt efter den almene tilstand, men man må dog påregne nogle overnatninger på hospitalet.
Hoteller Der er mange hoteller i Tianjin, i mange forskellige prisklasser. I nærheden af hospitalet er der internationale hoteller.
King Hall hotel er et 3 stjernet hotel, der åbnede i september 2007. Prisen for et dobbeltværelse er 480 RMB pr. overnatning, inkl. morgenmad. På hotellet findes restaurant med international morgenmad, samt traditionel kinesisk mad til frokost og aftensmad. Alle værelser har internationale TV kanaler og internet adgang.
Century Hotel er et 4 stjernet hotel. Prisen for et dobbeltværelse er 560 RMB pr. overnatning inkl. morgenmad. Der er 2 restauranter på hotellet, både traditionel kinesisk og western food. På alle værelser er der internationale TV kanaler og internetadgang.
Lejlighed Vi har selv 2 lejligheder, der er beliggende ca. 2,5 km fra hospitalet, en i stueplan på 160 m2 og en penthouse lejlighed på 11. sal på 120 m2. Se billeder. Ud over dem har vi mulighed for at leje flere.
Lejlighederne er møbleret når man lejer dem, vi sørger for at der forefindes alle de dagligdags ting der er nødvendige, så som dyner, sengetøj, håndklæder, køkkenudstyr med mere.
Der er også mulighed for internetadgang i lejligheden. En lejlighed koster omkring 8.000 kr. pr. måned, inkl. varme, gas, vand & elektricitet. Internet forbindelse er ikke med i prisen, det koster for en 2 GB forbindelse 300 kr. i oprettelse og 150 kr. i forbrug pr. påbegyndt måned. Har man specielle ønsker til indretningen i lejligheden, vil vi gøre alt for at opfylde dette. TV kanaler I Kina hedder de nationale TV kanaler CCTV 1 – 12, alle kanaler er på kinesisk, dog undtagen CCTV9 som er en engelsksproget nyhedskanal. Her udover findes der en række lokale TV kanaler, alle på kinesisk. Internet Kina har et godt internet, og der er god forbindelse til de danske sites. Det skal dog siges at i aftentimerne kan det godt tage noget længere tid at hente siderne, pga. en meget stor belastning af nettet. Telefon I Kina er det muligt at benytte danske mobiltelefoner, de har fin dækning til både samtale og sms service, men det er dyrt at foretage og modtage opkald fra Danmark. Ved ankomst til Tianjin, udlevere vi en mobiltelefon så vi hele tiden kan komme i kontakt med hinanden på alle tider af døgnet. Denne telefon kan dog kun bruges til opkald i Tianjin og ikke til opkald uden for Kina, men der kan modtages opkald fra Danmark. Post & pakker Ønsker man at sende brev eller pakker hjem til Danmark, skal vi nok være behjælpelige med dette. Der er flere muligheder for at sende ud af Kina. Hvis familie eller venner ønsker at sende breve eller pakker til Kina, skal det gøres til følgende adresse, så aflevere vi det til rette.
He Xiaojuan
Huanhuzhong Road
Tianxuan Apartment 2-1-402 Tianjin 300060 China Phone 138 2028 3556
|
