Under opholdetVed ankomst
På turen fra lufthavnen i Beijing og til Tianjin, er der selvfølgelig mange nye indtryk, og sikkert mange spørgsmål der har meldt sig. Turen tager ca. 2 timer alt efter traffiken omkring Beijing.
Vi vil udlevere en mobiltelefon, samt en lille bog vi har lavet med forskellige adresser på hospital, hotel, lejlighed, restauranter, seværdigheder, indkøbscentre, markeder osv i Tianjin, alt i bogen står på dansk og kinesisk.
Når vi er kommet til Tianjin, og efter man er kommet på plads enten på hotel eller i lejlighed, er der mulighed for at slappe af et par timer, eller vi kan tage en tur på hospitalet og hilse på personalet. Herefter vil vi gerne inviterer på aftensmad på en af de utallige restauanter der er i Tianjin, byder jer velkommen og samtidig lære hinanden bedre at kende.
På hospitalet
Behandlingen vil starte dagen efter ankomst, dog ikke lørdag eller søndag. Vi skal møde på hospitalet omkring kl. 7 hvis ikke andet er aftalt.
Vi har på forhånd reserveret en seng (14. etage) eller en suite (16. etage) og oprettet en sygehuskonto, men der er stadig noget papirarbejde der skal ordnes den første dag.
Første dag på hospitalet sker der ikke så meget, der vil være nogle undersøgelser og herefter vil lægerne lægge en behandlingsplan.
Vi vil være tilstede på hospitalet hver dag under hele opholdet, og gennemgå alt mellem læger, sygeplejesker og patient. Sker der ændringer i behandlingsforløbet eller har hospitalet nye oplysninger bliver vi kontakten med det samme.
Betalinger
Betalinger foregår løbende i hele betalingsforløbet, via sygehuskontoen.
Alle former for behandling er brugerbetalt og der er ingen kredit på hospitalet.
Hver dag afleverer personalet et udskrift fra den foregående dag, så man har en oversigt over hvad pengene er brugt til.
Personalet giver besked når der skal indbetales på sygehuskontoen.
Det kan ikke lade sig gøre at overfører penge fra Danmark direkte til hospitalet. Alle indbetalinger foregår i kontanter og kun i kinesisk valuta (RMB).
Ved behandling med Gendicine (genterapi), skal denne medicin købes særskilt på sygehusapoteket, og pengene til dette kan ikke trækkes fra sygehuskontoen.
Ved endt behandling og opgørelse af sygehuskontoen, udbetales evt. indesteånde i RMB.
Banker i Tianjin
Vi har valgt at benytte Bank of China, da man kan overfører penge direkte fra Danmark. Her skal der oprettes en konto, herefter udleveres hævekort og bankbog, og hvis det ønskes kan der også oprettes webbank. Det udleverede hævekort, kan bruges i alle hæveautomater i Tianjin, og bruges som betalingskort i alle butikker der skilter med UnionPay. Ved kontant hævning kan der pr. dag hæves 20.000 RMB. i hæveautomaterne.
Der kan ikke overtrækkes på hævekortet.
Når der skal overføres penge fra Danmark, skal det være i US Dollars, og de skal så herefter veksles til kinesisk valuta RMB - alt i banken skal vi nok hjælpe med at ordne.
Husk der skal medbringes pas, når der skal veksles penge.
Internationale kreditkort kan bruges i mange af de opstillede pengeautomater, men det er ikke alle der vil udbetale penge, til trods for at der skiltes med både Visa & Master.
Som regel vil automaterne i Bank of China altid kunne bruges.
Med Visa kan der hæves 2500 RMB og med Master 5000 RMB pr. dag. Skal der hæves 5000 på Master skal dette gøres af 2 gange.
På alle internationale kreditkort er der en grænse for hvor meget der kan hæves pr. måned, kontakt evt. egen bank for at få oplyst dette.
|
