|
Patient Else Schmidt.
Rejse-ledsager Holger Schmidt
Pårørende, Hanne Damgaard
I slutningen af marts 2008 tog mine forældre Else og Holger Schmidt af sted til Tianjin i Kina for at starte behandling af min mor, som i 2006 fik konstateret æggestokkekræft, stadie
Bivirkninger ved kemoen i DK:
Min mor fik mange bivirkninger ved kemoen i DK, så hun følte ikke at hun kunne blive ved med at modtage kemo-behandlingen. Hun havde det virkelig dårligt og blev svagere og svagere. Hun kunne ikke spise ret meget, havde kvalme, kastede ofte op, havde væske i maven som ofte skulle tømmes, men det var meget smertefuldt, da der var dannet arvæv rundt om lommerne, hvor det betændte væske var i.
Ankomst Kina:
Mine forældre blev hentet som aftalt af Frank og Jill i lufthavnen i Beijiing. Frank er dansker og Jill kineser – en god kombination i denne situation, hvor det er vigtigt med en tæt kommunikation mellem sygehus, læge, sygeplejerske og patienten. Når man tager til et så fremmede land som Kina, hvor sproget på ingen måde ligner det danske eller noget vestligt i det hele taget, er det vigtigt at der ikke forekommer væsentlige misforståelser eller glipper informationer, som burde være videregivet til rette vedkommende. Den kinesiske kvindelige læge Dr. Nie, som har behandlet min mor gennem hele forløbet hernede er en kompetent, tillidsvækkende, omhyggelig, omsorgsfuld og meget sympatisk person, som gennem hele forløbet har forstået at kommunikere enten på et udmærket engelsk eller gennem Jill/Frank som altid er til at få fat i – døgnet rundt. Alle detaljer er videregivet til mine forældre, som trygt har kunnet følge med i behandlingsforløbet lige fra starten.
Behandlingen i Kina:
Min mor har en tumor i bughulen, som Dr. Ni har behandlet ved at sprøjte kemo + gendicine direkte i hovedpulsåren ved lysken, som går op til tumoren. På denne måde forsøger man at eliminere tumoren lokalt, og de store doser af kemo, som ellers gives i Danmark undgås på denne måde. Her gives der inden start af behandling diverse drops med naturmedicin for at styrke immunforsvaret. Min mor har også fået en del antibiotika til at fjerne betændelsen i bughulen, noget som ikke er sket i Danmark – her blev der som standard bare givet en omgang kemo og så kunne hun blive tømt for væske, når hun havde det dårligt. Ligeledes blev der givet morfin. På en måde kan man sige, at det ikke blev gjort noget aktivt for at fjerne sygdommen, men man smertedækker i stedet patienten – også selvom min mor ikke var dømt opgivet endnu.
Her på sygehuset fokuseres meget på sammenhængen i sygdommen. Der sættes ind der hvor det er nødvendigt og hele kroppen ødelægges ikke af den skrappe kemo-kur, som gives i Danmark. Her gives også kemo-behandling, men ikke i nær så store doser. Samtidigt gives der naturmedicin mod kvalme, styrkelse af immunforsvaret osv. Desuden optimeres blodet via en maskine.
Mine forældre har fra deres ankomst her i Tianjin fået stor hjælp af Frank og Jill, som har sørget for alt – lige fra leje af lejlighed, oversættelser, vask af tøj, installation af pc’er/internet, telefon, indkøb, ja alt hvad man har brug for. Mine forældre følges tæt af Frank og Jill, som er på sygehuset hver dag for at se om der er noget de skal hjælpe med – men ikke så tæt at det føles unaturligt. Uden hjælpen fra Frank og Jill, ville det have været umuligt at gennemføre opholdet herude. Man har brug for hjælp til selv de mindste ting.
Min mors tilstand p.t. er meget væske i maven og sammenvoksninger ved tarmene, så hjemrejsen den 9. maj er ikke sikker endnu. Dog skal nævnes, at hendes appetit er kommet tilbage samt hun er begyndt at spise godt. Da min mor forlod Danmark havde hun overhovedet ingen appetit og havde smerter i maven når hun spiste noget, så det har tydeligt hjulpet med naturmedicinen på dette vigtige område.
Måske skal der opereres inden hjemrejse. Det værste ved at være her er usikkerheden omkring, hvad sker der nu når vi kommer hjem, hvordan skal ”den gode” behandling kunne fortsætte i det etablerede system, som oftest ikke er åben overfor de nye mediciner før de er fuldt legaliseret af sundhedsstyrelsen etc. Hvem får vi nu til at hjælpe os, hvis vi vil undgå den traditionelle kemo-behandling. Mange ting er oppe at vende, men sådan er det måske generelt at være kræft patient – intet er sikkert, kun at sygdommen aldrig forsvinder.
Jeg har lige været i Kina for at besøge mine forældre i 10 dage. Det har været en utrolig spændende oplevelse at være her i Tianjin – og det har været godt for mine forældre og mig at have disse dage sammen. Det er lang tid at være hjemmefra for mine forældre, og det er godt med et afbræk hjemmefra. Jeg er meget imponeret af den store og varme omsorg læger, sygeplejersker og Jill og Frank viser mine forældre. Man mærker en ægte omsorg for patienten og deres pårørende.
Det er dejligt og betryggende at vide, at mine forældre får kvalificeret og intensiv hjælp både fra lægerne, sygeplejersker og Jill og Frank.
 Med venlig hilsen
Hanne Damgaard
|
