Else skriver.............

Een dag mere, så rejser vi hjem, efter 7 uger på ”Tainjin Cancer Univercity Hospital”.  Vi har dels opholdt os på sygehusets luksus afdeling til 1025 kr. pr. nat, eller i den lejlighed, Jill og Frank havde lejet til os 2 km derfra, (5 kr. med taxa)

Allerførst en stor tak til Jill og Frank, som har hjulpet os helt utroligt. I har været der for os nat og dag, I har holdt jer underrettet om min tilstand hele tiden, der har været online telefon mellem Jer og Dr. Ni, eller en dag hvor jeg gik grædende fra afdelingen, havde sygeplejerskerne ringet til Jer, så I vidste besked. Vores ophold har været godt, takket være Jer, vi har kunnet tale om stort og småt, I er dukket op med overraskelser, musik, kager, pandekager og meget mere. I har taget Jer af vores datter og barnebarn, så de fik nogle oplevelser herovre. Ingen tak er for stor til Jer, I er nogle dejlige unge mennesker, så herfra os skal lyde oprigtigt TAK.

Baggrunden for at tage til Kina, var en udsendelse i TV. På det tidspunkt var jeg i kemo behandling for æggestokkekræft, stadie 3 C, konstateret april 2006, opereret juni 2006, fjernet 2 kg metastasse i Omentet, fjernet 40 cm tyktarm, fik Stomi, havde spredning i bughulen, samt 2 steder de ikke kunne fjerne på ca. 2.- 2,1/2 cm.

I november 2007, kunne jeg ikke længere tåle Taxol/ Carboplatin, fik derfor Cisplatin, som havde modsat effekt, mine CA 125 tal steg, man turde ikke give mig mere af det. Så holdt jeg en pause jul og nytår over, fik Caelyx i januar, med den virkning at jeg følte at jeg døde lidt hver dag, da de 3 uger var gået og jeg igen skulle have Caelyx, sagde jeg stop, jeg kunne simpelthen ikke klare en omgang mere, bestemte at hvis jeg skulle dø, så skulle det i alle tilfælde ikke være på den måde.

Min familie og jeg havde i nogen tid puslet med tanken om behandling i Kina.

Jeg fandt Frank og Jills hjemmeside og kontaktede dem, fik sendt min journal, samt alle scannings billeder herover, hvorefter Frank og Jill konsulterede lægerne her og jeg fik den besked, at man ville kunne hjælpe mig. Vi tog et lån i huset og begav os af sted.

Den første uge gik med undersøgelser, scanninger samt opbyggelse af mit immunforsvar, med kinesisk medicin i drops over mange timer hver dag.

Jeg fik nærmest et chok, da man på MR scanningen kunne se en svulst på 9x6.5x5 cm, ingen i DK havde fortalt mig om den, ( på CT scanning fra DK kunne den nemt ses !)

Ligeledes havde jeg en voldsom infektion i bughulen, som nu var blevet kronisk. Det vidste jeg heller ikke. Der havde dannet sig lommer af væv med væske inden i. Jeg havde haft en stor hård knude under venstre lunge i ca et halvt år, som trykkede på mavesæk og jeg kunne ikke spise eller synke min mad. Jeg tabte fuldstændig appetitten og tabte derfor hele tiden i vægt.

Herovre sugede de 610 ml væske ud af den knude og nu efter at have fået alle de behandlinger for appetit m.m. så kan jeg igen nyde at sætte mig til bordet og spise.

Behandlingen herovre har været meget intensiv, der er så mange forskellige behandlingsformer, som vil være individuel for hver patient. Min behandling blev også ændret hen i forløbet, men kort kan jeg sige, at jeg har fået kemo direkte ind i svulsten gennem lysken, nu er den skrumpet så meget, at den ikke kan måles, kun ses som en skygge på billedet, det betyder, at den er ved at dø.

Den mængde kemo jeg fik er ca ¼ del af hvad de giver i DK. Det har bevirket, at jeg bl a ikke har tabt håret.

Jeg har fået Biokemisk rensning af blodet, 2 gange, d.v.s. at man ligger i en maskine, a la dialyse, som renser blodet for urene celler, derpå tager de 100 ml. ud og dyrker det i 10 dage, hvorpå det igen bliver givet i drops.

Samtidig med kemo, har jeg fået alle mulige indsprøjtninger samt drops, for at stimmulere, hjerte, nyrer, lever m.m.

I begyndelsen hvor jeg ikke kunne spise, fik jeg ligeledes sondemad.

Jeg har fået 7 gange Gendicine (forhåbentlig bliver det snart frigivet i DK)

3 gange havde jeg en meget kedelig omgang, hvor maven stoppede, jeg har sammenvoksninger i tarmene og det var mest p.g.a den infektion jeg har, derfor har jeg ligeledes fået flere gange antibiotika.

De forsøgte at skylle min mave med varm kemo, det måtte de desværre opgive, de forsøgte også at finde flere væske lommer.

Min tilstand nu ved hjemrejsen er, at jeg nu igen kan spise og at jeg nyder det. Jeg har tabt 7 kg herovre, men det skal snart ændre sig.

Jeg er lidt svag til bens, men har jo også opholdt mig i sengen det meste af tiden.

Der har dog været lejlighed til hyggelige ture ud i byen, samt dejlig massage 5 gange.

Lige nu er vi 2 døgn i Beijing inden afrejse og hvem er med os, selvfølgelig Jill og Frank, de vil sikre sig at vi kommer godt herfra.

Om Kina kan jeg sige at mine forestillinger er gjort til skamme. Her er så rent og smukt alle vegne, selv på en 6 sporet vej, går der folk rundt med fejekost mellem trafikken og fejer det mindste cigater skod op. Selv om søndagen vandrer de rundt.

Alle er så utrolig flinke og smilende.

Hospitalets personale er helt unik, man bliver puslet og plejet, alle kræft patienter skulle prøve det, bare én gang. Dr. Ni, min kvindelige læge, hun er helt speciel. En aften, hvor jeg var meget syg, med forstoppelse, blev hun og sov på hospitalet. Selv på hendes fridage, kom hun HVER dag og så til mig. Gik en behandlings plan i vasken, havde hun straks en ny parat, altid giver hun håb.

Selve behandlingen er anderledes fra DK, på den måde, at man her tager sig af hele kroppen, så det er meget nemmere at tåle kemoen. Jeg har ikke haft alle de bivirkninger, som jeg fik derhjemme.

Alt i alt kan jeg kun anbefale at blive behandlet i Kina. Det er ærgerligt, at vi først kommer, når vi næsten er opgivet, så jeg kunne ønske, at man fra DK ville sende de penge, man sparer det danske system for, med herover, hvor en MR Scanning f.eks kun koster ca 1000 dk.

Det danske sygehusvæsen ville kunne spare penge, ved at sende os herover, alt er billigere her.

Alt herovre foregår som i Dk, samme hygiejne forhold m.m.

Afskeden med personalet var helt speciel. Det lokale TV kom og optog det hele, det sendes til 12 mill folk.

Sygeplejerskerne havde samlet ind til de 5 Olympiske tøjdyr, samt pyntet med balloner. Jeg havde skrevet et takkebrev, tegnet lidt på det og Ida, Hanne, Holger og Jeg havde signeret. De fik hver en langstilket rød rose og også hver en rav klump i kæde. Ingen har vist før givet rengørings personalet en gave, der var tårer i alles øjne. Den lille elevatorpige, fik også en, jeg syntes hun er så sød, tænk, at stå der hver dag, bøje nakken tilbage og se hvilken etage man er på, smilende hver dag. Sikke en afsked, der var brug for indtil flere lommetørklæder.

Rejser man herover, skal man have en med til at hjælpe, man skal selv lave mad og ordne pengesager, købe medicin m.m.

Endnu engang en stor tak til Jill, Frank og  Dr. Ni, samt alle andre på afd. 16 Hvordan resten af mit liv måtte blive, så har opholdet her været en meget positiv oplevelse og med en ekstra stor tak, til min elskede mand, som har været her for mig hele tiden, rejser vi nu hjem og har taget kinesisk medicin med os hjem, så alt det gode kan fortsætte. Jeg har det meget bedre end da jeg kom. Rask bliver jeg aldrig, men jeg har vundet tid.

Tak til alle

Else Schmidt